En ny rådgivningsvirksomhed “Marketing Der Sælger”, med kontor i Udviklingscenteret “Trollesminde” i Hillerød, har det som primært formål at hjælpe iværksættere, små og mellemstore virksomheder med at finde deres fremtidige kunder og øge deres salg.
Initiativtageren er Stefan Hammerich, selv nyudsprungen iværksætter, som under et iværksætterkursus sidste år oplevede et stort behov hos iværksættere, små og mellemstore virksomheder for hurtigt at identificere og gå målrettet efter de rigtige kunder.
Mange iværksættere kanikke holde “skruen i vandet”, fordi de ikke har sat sig godt nok ind i markedet, og har koncentreret sig for meget om at få “de ydre rammer” såsom lokaler og financiering på plads. Ofte er noget af det sidste en iværksætter kaster sig over, at lokalisere sine fremtidige kunder. Dette tiltrods for at kunden er basis for enhver virksomhed.
Behovet for “fødselshjælp” et meget stort fra starten. Ikke bare viden om jura, forsikring, revision og A-kasse spørgsmål, men især når det gælder om at finde sine fremtidige kunder, og få formuleret et budskab der skal sælge en vare eller ydelse. Det er vigtigt at iværksætteren sætter sig grundigt ind i:
* Hvem der er den fremtidige kunde.
* Hvordan han skal differentiere sig i forhold til konkurrenten.
* Hvordan man prisfastsætter sin vare/ ydelse.
* Hvordan man undgår de mest elemtære fejl i starten.
Udover rådgivning beskæftiger “Marketing Der Sælger” sig med marketing-analyser, kursusaktivitet og løsning af forskellige marketing/salgs opgaver.