Kampen om Ungdomshuset blev dækket massivt at de danske medier.
På Politikens netredaktion var man lynhurtig til at sætte et hold, der fulgte begivenhederne og sikrede at historierne blev fulgt op – også efter at huset var revet ned.
Den indsats er nu blevet belønnet med Mediernes Internet Pris, der netop er blevet uddelt.
Det er Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM), der står bag Mediernes Internet Pris, som uddeles inden for ni kategorier.
Politikens netredaktion vandt prisen blandt 18 indstillede produktioner.
Med i opløbet var som de to øvrige nominerede DR.dk’s dækning af Folketingsvalget 2007 (journalisterne Ernst Poulsen, Petter Åttingsberg og Charlotte Persøe) og 3F (journalisterne Jesper Berg, Kristian Jessen og Tom Heinemann) og deres website om en alvorlig arbejdsulykke på Gentofte Rådhus.
Det er første gang FDIM uddeler Mediernes Internet Pris og interessen for at deltage har været stor. Mere end 100 produktioner blev indstillet til priserne.
Øvrige vinderne
Mediernes Internet Pris fokuserer på det gode indhold på nettet i ni forskellige kategorier. Udover prisen for bedste netjournalistik fik følgende priser ved uddelingen:
Bedste brugerinddragelse
Mikael Kamber, Syddanske Medier/Jyske Vestkysten for jv.dk’s satsning på borgerjournalistik.
Bedste sociale medie
Arto.dk
Bedste Web-tv
GEAR TV produceret af Mediaprovider
Bedste net-underholdning
Yallahrup Færgeby på dr.dk – Frederik Dam Sunne og Lars Vilhelmsen
Bedste mediesamspil
TV 2 Net og TV 2 Sporten for Tour de France
Bedste mash up
Boliga for Boliga.dk.
Bedste distribution
BlogSynergi fra Overskrift.dk – Jens Ulrik Lange og Stefan Bøgh Andersen
Juryens Særpris
Bonanza er dr.dk for Bonanza
sit