Med otte nye netværk giver Dansk Markedsføring nu foreningens medlemmer nye muligheder for at udvikle sig sammen med andre.
Et af netværkene er Digital Transformation, og det er Thomas Kragh, Head of Digital, Købstædernes Forsikring, der er netværkschef.
Marketings største udfordring i 2020, når det handler om digital transformation, er…?
– …todelt. Strategisk skal vi bevare og udvikle en relevant kunde-tilstedeværelse og -dialog, som overstiger kundens forventninger. Taktisk og praktisk venter implementering af IT-projekter som for eksempel CRM-implementering via eksempelvis Salesforce, Microsoft, Agillic og Oracle.
– Og så skal vi bygge kunderejser i samarbejde med IT, digital, kundeservice, produkt-chefer osv. Hvad kan du med din baggrund og karriereforløb bidrage med?
– Jeg har strategiske erfaringer qua min baggrund fra både den offentlige og private sektor og som konsulent, hvor jeg har jeg arbejdet med digitale transformation i 20 år.
Hvorfor er der brug for det netværk, som du står i spidsen for?
– Marketing skal styres digitalt for at kunne håndtere de øgede forventninger til, hvad virksomheder giver af personlig og relevant dialog og markedsføring. Marketing kræver system-understøttelse, og eksempelvis valg af IT-systemer og implementering er og bliver afgørende for resultaterne. Det kræver digital viden, sparring, hjælp og overblik.
De første netværksmøder bliver afholdt 24. januar 2020 – dagen, hvor The M List lanceres og Årets CMO kåres.
Hvis du ønsker at blive medlem af et eller flere netværk, så læs mere og tilmeld dig her. Eller ring til direktør Thomas Wahl på 22 55 72 44 og tag en snak om hvilket netværk, der passer bedst til dig.