Trafiktallene fra Foreningen af Danske InternetMedier beretter om et tronskifte i uge 18. Da overhalede ekstrabladet.dk nemlig for første gang nogensinde dr.dk. Ekstrabladet.dk havde 1.038.727 unikke besøgende – godt 3.000 flere end dr.dk. Et stykke under millionen, med godt 964.000 unikke besøgende, finder vi tv2.dk.
– Vi er stolte og glade over at have givet begge tv-stationer baghjul. Især fordi det bl.a. skyldes lanceringen af vores egen tv-kanal på nettet – ekstrabladet.tv, siger redaktør Erling Tind Larsen, ekstrabladet.dk.
– Ved at overhale tv-stationerne har vi fået en situation i Danmark, som minder om den i de andre nordiske lande. Her er aviserne også de største nyhedsleverandører på nettet.
peng