Med afsæt i international skibsfart tiltræder Mai Vedel, 38, 1. november stillingen som økonomidirektør i Nordisk Film. Isbjørnen spænder over 28 selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland og Letland, der skaber og håndterer levende billeder til tv, biograf, PC og spillekonsoller. Mai Vedel er uddannet cand.merc.aud og i dag økonomichef hos DFDS A/S, hvor hun har været ansat siden 1992. Ud over økonomistyring har Mai Vedel blandt
andet direktionsansvar og bestyrelsesposter i flere af rederiets datterselskaber. Hun er desuden medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i DFDS A/S. Mai Vedel afløser Carsten Lindegaard, der i juni indtrådte i ledelsen for Nordisk Film TV Danmark.
jür