Thomas Olsen, stifter af BlueCom Danmark A/S og medejer af fodboldklubben B93 Copenhagen, er indtrådt som partner og aktivt bestyrelsesmedlem i Dwarf ApS. I forbindelse med hans indtræden konsolideres selskabet og omdannes til et aktieselskab.
– Vi har i Thomas Olsen fået en erfaren person, der kan tilføre virksomheden stor værdi. I 2003 forventer vi en tilgang på ca. 20 nye kunder, samt en håndfuld nye medarbejdere. Vi er kommet godt ind i 2003 og forventer et forbedret resultat i forhold til 2002, udtaler salgsdirektør og medlem af bestyrelsen, Frank Thomsen. pia