99 kroner tjener Sony hver gang, de sælger en Playstation 4, når udgifterne til produktionen er trukket fra salgsprisen på 2.200 kroner i USA.
De 99 kroner skal så dække omkostningerne ved udvikling, markedsføring og transport af konsollerne, og derfor mister japanerne sandsynligvis penge, hver gang de sælger en konsol.
Det skriver Metroxpress på baggrund af en konklusion fra firmaet IHS iSuppli, der er kendte for at analysere produkter komponent for komponent for derefter at give kvalificerede bud på, hvor meget de koster at producere og samle.
Og det løber altså op i 2.101 kroner for en enkelt Playstation 4, mener de. Ifølge tech-sitet Ars Technica kommer det dog ikke som en overraskelse, da det er en del af strategien at få så mange til at købe konsollen så hurtigt som muligt, når den kommer ud. Og så er det okay at ende med et tab, for det er spillene, der skal sikre udvikleren profit.
Metroxpress.dk