Tegneseriefiguren Via skal i den kommende tid på vegne af Via TRavel fortælle, at erhvervsrejsen både kan være en behagelig og afstressende oplevelse, når den er velorganiseret.
I forbindelse med fusionen mellem VIA Travel i Norge, VIA Travel i Sverige og Weco DSB Travel i Danmark fik alle bureauerne navnet VIA Travel A/S, og de fremstår derfor nu med en ny åben profil.
Sammen med det nye navn lancerede VIA Travel også en helt ny kommunikationsform, der har til hensigt at bløde op for det lidt stive og grå image, der hviler over erhvervsrejser. VIA Travel har med tegneseriefiguren Via valgt en ny og enkel vej, hvor humor, imødekommenhed og talebobler illustrerer VIA Travels mange serviceydelser.
– Forretningsfolk kan også lide humor, håndgribelige fordele og sjove påfund, så hvorfor skal markedsføringen så være kedelig og grå? Spørger adm. direktør Axel Chr. Rasmussen, som glæder sig til i selskab med tegneseriefiguren Via at præsentere bureauets mange nye produkter, der gør livet lettere for erhvervsrejsende.