TV 2 har ansat Anne Engdal Stig Christensen, 35 år, som ny programplanchef. Anne Engdal Stig Christensen har været konstitueret i stillingen siden juli. Hun tiltræder den 1. november og indtræder samtidig i TV 2/Danmarks ledergruppe. Den nye programplanchef har været ansat på TV 2 siden 1994 først som marketingassistent og koordinator indtil år 2000, og siden som programplanlægger for TV 2 Zulu. Fra 2001 har hun været programplanlægger for begge TV 2s kanaler samt afdelingsleder i Programredaktionen.