For et par måneder siden flyttede Grey Interactive tilbage til Grey København. Lars Hancke, direktør Grey Interactive, har efter flytningen beholdt sin kompetence og arbejdsopgaver inden for on-line-kunderne i Grey-systemet. I forbindelse med “new biz” vil han dog fremover gå efter både on- og offline kunder.
Selvom Lars Hancke også er trådt ind i ledelsesgruppen for Grey København, er der ingen planer om at gøre ham til en af bureauets to kontaktchefer, efter Sune Bang fornyelig valgte at forlade bureauet. Ifølge Daniel Hofmann, adm. dir. Grey København er man i fuld gang med at lede efter afløseren for Sune Bang, og han afviser, at Lars Hancke kan komme på tale, da han fortsætter som direktør for New Media. Greys anden kontaktchef er Bjørn Stene.
jür