Havregrød udvikler sig i hastige skridt til at blive kaffekæden Starbucks’ mest succesfulde fødevare-lancering nogensinde. Det beretter Advertising Age.
Inden for de seneste få uger er havregrød blevet den bedst sælgende ”faste” føde i hele Starbucks’ portefølje og har banket de kalorielette kager ned fra deres førsteplads.
Det til trods for, at en portion havregrød koster cirka 2,50 USD, mens det meste bagværk koster mindre end to USD.
Advertising Age argumenterer, at Starbucks på denne måde giver havregrød sin anden genfødsel på det amerikanske marked.
Første gang var for snart to årtier siden, da morgenmads-producenter introducerede havregrød i form af eksempelvis enmandsportioner til mikrobølgeovn.
Starbucks serverer sin havregrød i et bæger med låg med en særlig slids. Kunderne kan vælge mellem tilbehør som sukker, nødder og tørret frugt.
sd