JO-EL Electric A/S i Odense, der er nordens største udbyder af elektriske artikler, og som især er kendt for den røde JO-EL Kabeltromle, har ansat Gert Rasmussen som salgs- og marketingdirektør.
Gert Rasmussen er MBA fra Henley Management College og kommer fra en stilling som kontaktdirektør hos reklamebureauet Nørgård Mikkelsen. Tidligere har Gert arbejdet hos Scanad Udviklingsbureau, Vingaarden og a/s blumøller.
Gert får ansvaret for at etablere og implementere en langsigtet vækstplan, der kan styrke JO-EL i markedet.
– Efter mere end 10 år i reklamebranchen, hvor jeg har haft mulighed for at arbejde sammen med nogle af de mest spændende virksomheder og personer, er jeg blevet tilbudt et job, hvor jeg får muligheden for at udarbejde, men også implementere en vækststrategi, samtidig med at jeg får et stort personalemæssigt ledelsesansvar. JO-EL er en stor spiller også internationalt, og der ligger mange spændende udfordringer i at få gearet organisationen til fremtiden. Vi er et nyt og ungt lederteam, som har lyst til at vælte verden. Og det har vi tænkt os at gøre!, siger Gert Rasmussen.
pim