IDG Danmark har ansat Ole Bygholm som ny salgsdirektør. Medievirksomheden bag blandt andet Computerworld og PC World har dermed sikret sig en direktør med en bred erfaring fra mediebranchen. Ole Bygholm har tidligere beklædt chefstillinger hos Chili Group, TDC, Mediaedge og TV2. Senest har han været kommerciel direktør hos Sky Radio.
Ole Bygholm tiltræder 1. maj.