Den 1. november tiltræder Lene Bangsbo som sekreatriatschef på Reklameskolen. Hun har 14 års erfaring fra arbejde i reklamebranchen med sig, senest som director of Mood & Mind hos Ogilvy Danmark. Lene Bangsbo er HD i afsætningsøkonomi og hendes opgaver på skolen bliver produktudvikling og evaluering i tæt samarbejde med rektor Ole. E. Andersen. Desuden markedsføring samt ansvar for studiesekretariatet og diverse interne administrationsopgaver.