SXSW: Lanceringen af en ny social platform er ikke Big News.
Men når Twitters co-founder står bag, er det alligevel værd at spidse øren.
Der var fyldt godt op i salen, da Twitters co-founder og tidligere Creative Director Biz Stone indtog hovedscenen i Austin på SXSW2015 for at snakke om sin bog, og hans nye sociale platform – Super.
Super er en ny måde at snakke på, hvor brugerne udtrykker sig i simple statements, der altid starter med “The best”, “The craziest”, “The funniest” osv. kombineret med et billede, app’en automatisk genererer fra Google.
Det er svært at spå om Super bliver en succes.
Men det der taler for, er at det er en videreudvikling af den ”Talking in visuals”-trend, der allerede er i fuld gang med Snapchat, Instagram, Vine, WhatsApp og senest Meerkat – en ny video app til iOS, som giver folk mulighed for at starte en live stream på Twitter.
Følelser driver værket
Google, der er stærkt repræsenteret på SXSW, mener at billeder naturligt bliver den dominerende måde at søge på fremadrettet, så måske rammer Super direkte ind i denne tendens.
Det virkelig interessante ved Super er, at den er 100 % drevet af følelser – nærmest som en slags “ Social Emoji”, hvor brugerne deler deres emotionelle “State of mind”.
Eller som Johnny Parelli fra Buzzfeed sagde fra scenen mandag: “People want to share stuff that makes them feel closer with their friends”.
Der er endnu ikke nogle reelle kommercielle cases på Super, men den visuelle tendens er klar, og hvis brands skal gøre sig gældende på de nye sociale platforme, skal de ned i øjenhøjde og være relevante på en måde, der rækker langt ud over marketingplanen.
Opfordringen fra Austin lyder: Download it, and play around. God fornøjelse.
Super app’en kan hentes her.
Another sender løbende artikler hjem fra SXSW2015 med fokus på CMO’ens udfordringer og muligheder i et brandperspektiv.