Hjemmeværnet har nu sat reklamebureauet CT-CPH i gang med at eliminere de fordomme, der eksisterer om Hjemmeværnet. Fra medio september sender hjemmeværnet og CT-CPH en stor kampagne i luften, med det formål at få danskernes øjne op for de mange kvaliteter, der ligger bag den gængse fordom om hjemmeværnsmanden som en doven weekendkriger med hang til hygge og kaffepause.
Kampagnens bærende kreative koncept skal konfrontere fordommen og vende den om, frem for at gemme den væk. Med ordene ”Vi træder frem, hvor andre viger tilbage” vil hjemmeværnet og CT-CPH fortælle den gode historie om de mere end 50.000 frivillige, der hver dag gør en forskel.