Attraq er det nye fælles navn for de tre virksomheder ElitePlast-Hammar Display, Media Graphic og EFTI.
Bag sammenlægningen står kapitalfonden Deltaq A/S, der ejer alle tre virksomheder.
Med en samlet omsætning på 200 mio. kr. og i alt 100 medarbejdere, bliver Attraq dermed en af de allerstørste på det danske marked, når det gælder POS og display-løsninger.
– Ambitionen er, at vi via organisk vækst skaber en fordobling af salget inden for en treårig periode og at vi i løbet af fem år bliver Skandinaviens største udbyder af kundespecifikke displayløsninger. Med Deltaq i ryggen har vi kapital til også at opkøbe andre skandinaviske virksomheder, siger Michael Kock, administrerende direktør i Attraq.
Navneskiftet trådte i kraft i går, mandag d. 15. september, og er første skridt i fusionen, som juridisk får effekt 1. januar 2009.
sit