Den franske bureau-gruppe, Havas, har tilsyneladende skiftet strategi for sit flagskibs-brand, Euro RSCG. Fremover vil bureauet koncentrere sig om fire markeder frem for at søge at blive et globalt dækket bureau-netværk i konkurrence med Omnicom, WPP, Interpublic og Publicis.
Budskabet om strategi-skiftet kommer fra David Jones, CEO for Euro RSCG, men det vurderes, at han ikke ville komme ud med det, hvis ikke det var clearet med Havas-formand Vincent Bolloré.
David Jones siger, at bureauet nu vil koncentrere sig om Frankrig, England, USA og Kina ud fra filosofien, at en stærk tilstedeværelse der vil give adgang til 85 til 90 pct. af kunderne og bureau-konkurrencerne. Strategiskiftet er bl.a. inspireret af den nylige succes for micro-netværk som f.eks. Bartle Bogle Hegarty.
David Jones understreger, at man ikke skal i gang med en større udsalgsrunde blandt de 233 bureauer i netværket. Strategien indebærer først og fremmest en større tilbageholdenhed over for åbning af nye bureauer. fin
Kilde: Financial Times Online + WARC