Det går stærkt med talent- og kompetenceudviklingen hos Envision i Århus.
Senest er Mari-Louise Jonsson er rekrutteret internt til stillingen som strategisk chef med direkte reference til adm. direktør Mona Juul.
Mari-Louise kommer fra en funktion som senior tekst- og konceptudvikler – og udnævnelsen til strategisk chef er en del af Envisions overordnde målsætning om konstant at bygge bro mellem mellem strategi og kreativ konceptudvikling.
– Jobbet som strategisk chef omfatter generel strategisk rådgivning af envisions kunder – men i lige så høj grad i en løbende kvalitetssikring af alle bureauets kommunikationsstrategier og kreative løsninger. Mari-Louise Jonsson er et oplagt valg til denne opgave. Hun arbejder meget professionelt, visionært og engageret med konceptudvikling og har en stor interesse i alt, hvad der rører sig i det globale samfund – ikke mindst blandt forbrugerne, siger adm. direktør Mona Juul fra Envision.
Et alsidigt talent
Allerede i 2004 modtog Mari-Louise sin første hædersbevisning i form af Lommer-legatet, som reklamebranchen årligt uddeler til særlige talenter i branchen. Legatet brugte Mari Louise til at skrive bogen ’Værdien af en idé’. 
Efterfølgende har hun skrevet bogen ’Blah – om fremtidens medier, der får folk til at tale’.
Senest har hun udgivet en ny bog ”Was passiert in deinem Kopf”, som handler om kunstens og kreativitetens brug af de nye medier, og endelig driver Mari-Louise sin egen blog om nye medier: envisionblog.dk.
Envision A/S blev etableret i1988 i Århus og beskæftiger i dag ca.125 medarbejdere i henholdsvis Århus og København.