Fastpartner A/S har lanceret en ny teknologi kaldet Fastpartner Value Index (FPVI), der skal ændre måden annoncører og marketingfolk måler, vurderer og styrer deres online succes. Ideen med FPVI er, at man skal samle data om brugeradfærd i et centralt system til sammenligning af værdien af trafik fra forskellige trafikkilder. Styrken ligger på trods af en høj detaljereringsgrad i måden hvorpå FPVI omdanner gigabytes af data til konkrete oplysninger, som de marketing ansvarlige kan reagere på.
Ifølge Michael Sherain, stifter og CEO hos Fastpartner, kan FPVI tilpasses enhver forretningsform. Det sker ved at definere værdien og vægten af alle de handlinger, som brugeren kan foretage inden for virksomhedens website. Den enkelte handling kan være relateret til åbenlyse marketing målsætninger som f.eks. salg og medlemsregistreringer. Men kan også indeholde brugeradfærd, som trods værdien oftest ignoreres, eks. antal enheder placeret i indkøbskurven men ikke købt, antal genbesøg af klubmedlemmer, søgninger efter specifikke produkter, og endda værdien af henvisninger til en liste af offline forretninger, som kan føre til offline køb.
Besøgende på en virksomheds website bliver automatisk værdisat i henhold til virksomhedens egne FPVI værdier. Det gør det muligt for den marketingansvarlige at benchmarke værdien af trafik fra partnerskaber, kampagner og andre markedsføringsaktiviteter. Online rapporter opdateres konstant, og sendes løbende pr. email til marketingansvarlige og deres konsulenter.

NæRMERE DE VISIONæRES FORVENTNINGER
– Med FPVI vil vi bringe onlinemarketing nærmere mange af de “visionæres“ forventninger, siger Michael Sherain, der specielt fokuserer på, at man ved teknologien objektivt kan bestemme værdien af besøgende på og mellem websites. Den enkelte virksomhed bliver dermed i stand til klart at identificere, hvilke marketingstrategier, der er de mest profitable.
Michael Sherain mener, at FPVI kommer på et kritisk tidspunkt for udviklingen af online marketing. De fleste større virksomheder har foretaget betydelige investeringer i udvikling og markedsføring af deres websites, herunder partnerskaber, kampagner og microsites. De samme virksomheder har nu brug for præcise data om kvaliteten, ikke kun kvantiteten, af trafikken til deres websites for at kunne vurdere afkastet af investeringerne, siger han
– Inden FPVI, fandt marketingfolk det næsten umuligt at vurdere værdien af den trafik, der blev genereret enten via diverse markedsføringsaktiviteter, eller via effekten af ændringer i design af websitet. Adskillige kampagne-rapporter og omfattende logfiler tilvejebragte enorme mængder data, men som regel var data uden sammenhæng og vanskelige at analysere.
De komplekse kalkulationer, der ligger bag FPVI kræver stor datakraft. Fastpartner hoster derfor selv teknologien for kunderne. Hver kundes data lagres dog seperat, og Fastpartner bygger ikke brugerprofiler på tværs af kunderne. Det står i kontrast til andre marketing teknologileverandører, i særdeleshed, bannernetværkene, som gentagne gange har været under anklage i forbindelse med behandlingen af private data. For Fastpartner’s vedkommende kontrollerer hver kunde, hvilke data der indsamles og hvordan de anvendes.
Retningslinier for fortrolighed i forbindelse med behandlingen af data har stor bevågenhed fra alle online virksomheder, og har medvirket til at Fastpartner har kunne knytte stærke bånd til Nordens ebusiness community.
– Vores kunder er at finde i den finansielle sektor, telesektoren og blandt detailhandlere, hvor fuld beskyttelse af brugernes private data er en nødvendighed, siger Michael Sherain.