Torben Lundberg har allerede stået i spidsen for en række vigtige projekter på nyhedsområdet herunder etableringen af et research & planlægningssystem og etableringen af det første pilotprojekt med digitalisering af TV-avisens og Deadlines korte nyhedsudsendelser kl. 12.00 og 17.00 samt de nye morgentv-nyheder. I de kommende måneder kommer han til at stå i spidsen for et endnu større projekt med digitalisering af TV-avisens store aftenudsendelser, Deadline 23.00 og TV-Sporten.
Torben Lundberg kom til DR Nyheder som projektchef den 1. august 2000 fra en stilling som teamchef og ansvarlig for redaktionelle systemer og arkiver i Det Berlingske Hus’s IT afdeling. Han er uddannet ingeniør og HD.