Med virkning fra 1. september træder 47-årige Frank Knau ind i Egmonts koncernledelse. Frank Knau kom til Egmont i 1992 som adm. direktør for koncernens tyske forlag, og siden 2003 har han fra Berlin haft ansvaret for divisionen Egmont International, der udgiver bøger og blade til børn i 19 lande uden for Norden.
Efter Frank Knaus tiltrædelse ser koncernledelsen i Egmont sådan ud: koncernchef Steffen Kragh, koncerndirektør Hans J. Carstensen (økonomi), koncerndirektør Kjeld F. Lucas (Egmont Magazines), koncerndirektør Tommy Melle (Egmont Kids & Teens), koncerndirektør Tom Harald Jenssen (Egmont Books), og koncerndirektør Frank Knau (Egmont International).
Det syvende taburet i koncernledelsen står stadig ledig. Den skal besættes af den kommende direktør for Nordisk Film, som overtager stillingen efter Kenneth Plummer, der for nylig begyndte i det brandvarme sæde som generaldirektør for DR. msol