Ny netbaseret tv-kanal samler alle nyheder fra bilbranchen i Norden. Bag den nye tv-kanal på nettet, står det nordiske event- og marketingbureau, Goodwill, som har forberedt den nye tv-satsning henover det seneste års tid.

Den nye kanal bliver som sagt tilgængelig på nettet og vil med en ugentlig udsendelse samle op på ugens relevante nyheder, som kommer til at omhandle alt fra politik til lancering af nye bilmodeller.

– Med Au2news vil vi levere levende og nærværende nyheder til en branche, der hele tiden er i udvikling, og hvor der konstant sker en masse nye tiltag. Og tv-mediet vinder mere og mere indpas på mobile enheder og med levende billeder kan vi levere en ny form for nyheder i en mere levende indpakning, og det tror vi på branchen har manglet, fortæller Sean Fitzgerald Coard, adm. direktør for Goodwill Media.

– Vi har brugt et år på at forberede vores nordiske tv-kanaler, som er planlagt henimod at gå i luften op til AutoTeknik fagmessen i oktober måned, for at signalere, at vi hos Goodwill og Danske Fagmesser har store ambitioner om at støtte autobranchen på alle mulige måder, tilføjer siger Sean Fitzgerald Coard og understreger, at tv-kanalen kan medvirke til øge indsigten i nordiske markedsforhold og dermed hjælpe danske, norske og svenske autovirksomheder i forbindelse med nye markeds- og forretningstiltag,

Besøg den ny tv-kanal her