”Skriftkloge” kunne man passende kalde de mindst 10 og max. 20 grafiske designere og andet godtfolk, som efter sommerferien starter på Den Grafiske Højskoles nye diplomuddannelse.
”Diplomuddannelse i Typografi og Skriftdesign” er den officielle betegnelse for uddannelsen, som tager sigte på at give deltagerne en specialiseret viden på området.
Ifølge Henrik Birkvig, som er programansvarlig for uddannelsen, henvender den sig til grafiske designere, som er interesserede i at lære at tegne skrifter, men også at løse typografiske, komplicerede opgaver.
– Det kræver formsans, analytisk sans, intellektuel spændstighed, eftertænksomhed og – ja, at man har lyst at arbejde med den form for flueknepperi, som udvikling af skrift er, hvor man sidder og pusler med tu sindedele millimeter, forklarer Birkvig.
Baggrunden for uddannelsen er de seneste 20 års udvikling på det typografiske område. Midt i 80’erne kom dtp, som betød, at det at lave grafisk design ikke længere var forbeholdt særligt uddannede.
– I 1990 frigav Adobe så kildekoderne til Postscript-programmet, og det betød en eksplosion på dette felt: Der var en masse grafiske designere, som begyndte at udvikle fonte. Det blev næsten hver mands eje, og der blev virkelig lavet meget forskelligt – eksperimenterende, sjove, mærkelige skrifter. En hel vifte blev foldet ud, siger Henrik Birkvig.
Hidtil har danskere med interesse for dette særlige område måttet rejse til enten Holland eller England ofr at uddanne sig.
– Sammenligner man de to eksisterende uddannelser med vores, kan man sige, at den hollandske er meget håndværkspræget, mens man på universitetet i Reading har en mere akademisk tilgang. Vi har valgt en tredje vej, i tråd med den skandinaviske tradition, hvor vi er orienterede mod opgaveløsning: Skriftdesign som problemløsende proces, understreger Henrik Birkvig.
– Skal vi lave noget til et fagblad, hvor der er mange lister med tal? Måske skal vi skræddersy en rigtig fed og trendy overskrift til et magasin? Eller en kompliceret lærebog, hvor vi skal tage stilling til, hvordan vi bedst muligt fremhæver dele af teksten på mange forskellige måder med kursiv, styrke, kapitæler? forklarer han og nævner nationalencyklopædien som eksempel på, hvor stor forskel valget af skrifttype kan gøre.
– Man kunne have sparet millioner, hvis man havde valgt en mere pladsbesparende typografi og skrifter – på tryk, porto, papir, indbinding med meget mere.
– Det er at arbejde avanceret med de typografiske problemer, tilføjer Henrik Birkvig.

Et dansk skriftdesignermiljø

De skriftkyndige står desuden over for en anden almindelig problemstilling: Når virksomheder, organisationer, myndigheder med mere arbejder med såvel web som trykte materialer, skal der være korrespondance mellem print og web.

– Det er lidt fattigt, når man ki gger på identitetsprogrammer for store danske virksomheder med internationalt ry og så møder – Verdana til printning af dokumenter! En standardskrift, som oprindeligt er udviklet til skærmbrug. Men som jo ikke giver særlig megen identitet, når alle bruger den til alle formål. Og virksomheder som Danfoss eller B&O burde da have deres egen skrift. Det giver en lang større grad af identitet, fastslår Henrik Birkvig, som mener, at når nu Danmark er et ”designland”, så bør man højne bevidsthedsniveauet når det gælde fonte og deres betydning i mange forskellige sammenhænge.
– På det her felt gælder det, at ”Denmark is a little land” – i udlandet er der større bevågenhed omkring skrifter og typografi. Og selvfølgelig også større budgetter. Vi vil med uddannelsen give vores bidrag til udviklingen af et dansk skriftdesignermiljø og –tradition, fastslår Henrik Birkvig.

Original inden for rammer

Birkvig efterlyser større mod til at være anderledes, mere originalitet hos de danske AD’er og grafikere.
– De er meg et prægede af, hvad der er oppe i tiden lige nu. Så snart man opdager, at en skrifttype er trendy, begynder alle at bruge den. Man er mindre tilbøjelige til at søge det unikke udtryk.
– Derfor er jeg begyndt at rose folk, som afviger, som viser mod ved ikke at vælge, hvad alle andre gør, For eksempel bruger magasinet ”Vores Børn” en relativt ny skrift, Auto, udviklet af en hollandsk designer. Og hvorfor ikke søge efter præcis den stil. Det udtryk, man gerne vil have, frem for bare at vælge en ”me too” løsning?





BOX

Om uddannelsen:

Formålet med diplomuddannelsen er at kvalificere de studerende til at kunne løse specialiserede opgaver inden for typografi og fontdesign til trykte og elektroniske medier. De studerende skal få viden og værktøjer, så de kan designe og udvikle fonte og skrifter af høj kvalitet inden for alle medietyper. Uddannelsen bliver bygget op om en mediespecifik typografisk bredde og en videnskabsteoretisk dybde – der giver de studerende mulighed for at bidrage med ny viden inden for området.
Diplomuddannelsen er et 1-årigt fuldtidsstudie ved Den Grafiske Højskole, og den starter i september 2005.