Sponsormarkedet er større end nogensinde, når man ser på investeringer i sponsorater. Til gengæld ser markedet ikke ud til at være vokset tilsvarende på rådgiversiden – i hvert fald ikke hvis man spørger 30-årige Torben Andersen. Han har derfor stiftet et nyt firma under navnet Sponsor Management, der vil tilbyde rådgivning til sponsorer og sponsorudbydere, samt skræddersyede effektmålinger af sponsoraterne.

– Det er spidskompetencer inden for effektmåling og aktivering, som Sponsor Management bringer til bordet. Jeg mener at konkurrence er sundt, og en ny spiller på markedet skulle gerne betyde bedre priser og højere kvalitet for kunderne, siger Torben Andersen, der ser markedet som domineret af den københavnske virksomhed Promovator.

Torben Andersen er uddannet cand. merc. fra Syddansk Universitet med speciale i sponsorering og branding. Han har gennem en årrække arbejdet hos en af landets førende mærkevarevirksomheder, blumøller i Odense. Her havde han ansvaret for markedsføring af virksomhedens vaskemidler i Skandinavien.

fin