Selv om Nycomed har stoppet markedsføringen af to vitaminpiller, så har Forbrugerrådet alligevel valgt at melde producenten til Fødevareregion Nordøstsjælland, hvor Vitaminpillerne er anmeldt for vildledende markedsføring.
I et brev til Fødevareregion Nordøstsjælland skriver Forbrugerrådet, at reklamerne giver indtryk af, at det er okay, at børn er kræsne eller at man spiser usundt, så længe man blot spiser en vitaminpille, der dækker det daglige behov for vitaminer og mineraler. Forbrugerrådet beder derfor Fødevareregionen om at vurdere reklamerne. Kilde: Forbrugerrådet.