Den fortsatte nedtur på annoncemarkedet, nedskæring i antallet af udgivelser og krav fra de amerikanske ejere har ført til, at yderligere 20 stillinger skal skæres bort hos IDG Danmark, der bl.a. udgiver Computerworld, skriver fagbladet Journalisten. Samtidig har den administrerende direktør gennem 19 år, Preben Engell, meddelt sin afgang til september næste år. Chefredaktøren for Computerworld gennem fem år, Finn Morsing, opsagde for et par uger siden sit job.