TDC Group har ansat Jens Aaløse – tidligere Danske Spil-profil og Dansk Reklamefilm-direktør – som koncerndirektør for den nyoprettede forretningsenhed ”Channels”, lyder det fra TDC i en pressemeddelelse.
Som leder af ”Channels” får Jens Aaløse plads i TDC Groups øverste ledelse og ansvaret for knap 2.000 medarbejdere i koncernens support- og servicefunktioner.
Han får desuden det overordnede ansvar for kontakten med kunderne i koncernens call centre og i de digitale medier.
Saxgren vender hjem
Samtidig vender en af landets digitale frontløbere, Paw Saxgren, ”hjem” til GroupM.
Han forlod GroupM-selskabet Mindshare i maj sidste år for at blive digital direktør i bureauet Republica. Her var han i blot seks måneder, før han rykkede videre til en tilsvarende stilling hos mediabureauet Carat.
Nu vender han så tilbage til GroupM, hvor han – ifølge mediawatch.dk – indtræder i en ny tværgående rolle i mediabureaugruppen.
jml