Læsertallene for danske medier har i flere år været genstand for kritik. Metodemæssigt har diskussionen især gået på, om de læsere, man spørger, også ved, hvad de svarer på.
I de sidste otte år har Index Danmarks metodeudvalg godt vidst, at læserne for eksempel ofte var i tvivl om, hvorvidt det var avisernes printudgave eller netudgave, de havde læst.
Det er der nu taget højde for ved en ny spørgeteknik, der kombinerer telefon-interviews med spørgeskema-undersøgelser.
Om den nye metode viser eksempelvis et gennemsnitligt læsertalsfald på 10-15 procent er umuligt at udtale sig om. Der er nemlig meget stor forskel på styrken af printudgaverne og netudgaverne inden for de forskellige mediehuse.
– Det giver simpelthen ikke mening, hvis vi lod en tommelfingerregel ”sive” om, hvor meget eller lidt den nye metode har ændret billedet. Men det man kan sige er, at jo større et site og en printudgave er, og jo mere sammenfald, der er for læserne, desto mere rammes medierne af den nye metode, lyder det fra metodeudvalget.
Derfor gengives ”kun” de seneste halvårstal, og altså ikke halvårstallene fra 2008.

Hverdagsaviser
MetroXpress 524.000

Jyllands-Posten

473.000
URBAN 420.000
24timer 394.000
Ekstra Bladet 381.000
B.T. 348.000
Berlingske Tidende 345.000
Weekendavisen 284.000
Dagbladet Børsen 235.000
Jyske Vestkysten 221.000
Søndagsaviser
Jyllands-Posten 648.000
Politiken 550.000
Berlingske Tidende 416.000
B.T. 431.000
Ekstra Bladet 431.000