For to år siden kom Lions Direct, som dermed blev den femte kategori ved den årlige reklamefestival Cannes Lions. Udover prisen for mest kreative direct-kampagne uddeles også priser for bedste film, press&outdoor, cyber og medieplanlægning.
Ifølge leder af festivalen, Roger Hatchauel overvejer man seriøst at udvide med kategorier inden for PR, promotion og sponsorship. Det er dog usikkert hvorvidt, at de nye kategorier bliver introduceret allerede til næste år.
– Der kan godt gå et par år endnu. Jeg har lært af erfaring, at det tager tid at opbygge en kategori, fordi det skal gøres rigtigt, siger Hatchuel i et interview med Markedsføring.

Læs hele interviewet med Roger Hatchuel i særnummeret fra Cannes, der udkommer onsdag d. 25. juni.