Når en ny opfindelse slår kommercielt igennem, er den allerede 20 år gammel, og det bør medier, marketingschefer og reklamebureauer udnytte, mener Bill Buxton, der forsker i fremtiden for Microsoft.
– Mange siger, at det er umuligt at spå om fremtiden. Det er fordi de tror på myten om, at nye opfindelser er udtrykt for pludselige genialiteter fra en superstjerne af en hjerne. I virkeligheden har stort set alle opfindelser inden medier, telekommunikation og informationsteknologi brugt mindst 20 år på at blive en moden forretning, siger Bill Buxton.
Han mener, at marketingchefer kan lære en del af det. Ofte vil de ting, der bliver succeser i fremtiden, blive kaldt for fejltagelser i dag. IBMs smartphone fra 1993 er et eksempel. Idéen var rigtig, og den kunne næsten det samme som iPhone i dag, men batteriet var elendigt, ikke tankegangen. Poiten er ifølge Bill Buxton, at langt de fleste potentielle succeser allerede eksisterer, men i en form, der ligner en fiasko. Idéer skal altså ”blot” vrides igen, så venter guldet for enden af regnbuen.
Berlingske Business New Media Days side 2-3.