I den “gamle verden“ har man afskaffet annonceoverenskomsten, men nogle kommissioner lever videre i “den nye økonomi“. Et eksempel er de 15 procent, som mediabureauerne får i rabat, når de booker bannerkampagner hos de store annoncenetværk og portaler.
– Rabatten er grotesk, siger internetchef Peter Strøhemann fra Ekstra Bladet, som ikke forstår hvorfor det lige er 15 procent og hvad det dækker over. Han har ikke noget imod at give den, hvis pengene blev brugt i internettets tjeneste.
– Nogle kunder får den, mens andre ikke gør det. Fx får kunden ikke rabat, hvis de booker uden om mediabureauet, siger Peter Strøhemann, der understreger, at mediabureauerne forventer at få provisionen, og han derfor ikke ved om det en skjult rabat.
– Vi giver den, fordi vi sikkert ikke vil få kampagnen, hvis vi ikke gjorde det. Vi har endnu ikke haft modet til at stå frem og sige, at vi ikke vil give den. Det er i orden, at mediabureauerne får et gebyr, men hvorfor det lige er 15 procent ved jeg ikke, siger han.
De 15 procent som mediabureauerne får i “rabat“ bliver til i form af bl.a. provision og økonomisk sikkerhed for de ordrer, der bliver afleveret.
Men det er ikke alle medier, som giver de 15 procent til mediabureauerne. Et af de medier, som giver mindre er JyllandsPosten, hvor man kun giver fem-seks procent, alt afhængig af hvilke ydelser mediabureauet yder. F.eks. giver rapportering tre procent, sikkerhedsstillelse én procent og information om mediet to procent.
– Vi omlagde rabatstrukturen for et par år siden og har ikke oplevet det som et problem, siger Klaus Høeg-Hagensen, salgsdirektør hos JP.
Hos konkurrenten Berlingske Tidende betaler man de 15 procent til mediabureauerne. Direktør i Metropol Online understreger, at der ikke foreligger en afklaret situation mellem avisen og mediabureauerne, men alligevel har man valgt i en opstartfase at betale de 15 procent.
– Vi ser mediabureauerne som vores forlængede arm. De får rabatten for at opdyrke internettet som annoncemedie og uddanne annoncørerne, siger Lasse Bolander, adm dir. i Metropol Online. Han anser dermed ikke de 15 procent som en procentsats, der skal vare ved.
– På et eller andet tidspunkt skal vi arbejde os hen til den situation, hvor annoncørerne betaler for de ydelser og det fysiske arbejde, de udfører. Som det er nu, får vi med de 15 procent en sikkerhed for at vi får pengene via mediabureauerne, selvom hjemmesiden lukker. Den garanti vil vi også godt betale for i fremtiden, men det skal ikke være 15 procent. Vi kan sikkert få det billigere fra et forsikringsselskab, siger han.

MANGLER GUIDELINES
Hos TV 2 Interaktiv giver man pt. 15 procent i provision til mediabureauerne. Der er ifølge Christian Peytz, chef for TV 2 Interaktiv, tale om en ydelse, der er historisk betinget. Men han tror, internetbranchen fortsat vil være præget af temmelig flydende prissatser, som vil blive mere normaliserede efterhånden som markedet bliver et mere professionelt annoncemedie.
– Nettet er præget af en del unge og ikke så mange grå hår, så det er logisk nok, at der er ikke er en praksis på området. Der er ingen “plejer“. Et site som sælger bannerannoncer kan være alt fra Københavns Fondsbørs til tre unge i en garage, der har deres egen hjemmeside, siger Christian Peytz, der gerne så, at der blev skabt en praksis, så sitesene kunne stille krav over for mediabureauerne. Udover at være chef for TV 2 Interaktiv er han også formand for FAKDIS (Foreningen Af Kommercielle Danske Internet Sites). Her har man været i gang med drøftelser med DRB (Danske Reklamebureauers Brancheforening), for at få skabt guidelines for samhandelsbetingelser på samme måde som man kender det fra print og ugeblade.
– Vi er ikke kommet særlig langt, men hvor der er vilje er der vej. Det er dog ikke DRB som er problemet. Det reelle problem er, at internettet er et grænseoverskridende medie med mange multinationale spillere.

INGEN SPEKULATION
Hos mediabureauerne er der meget forskellige holdninger til de godtgørelser og provisoner, man får.
Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvad man kalder de 15 procent. Bliver den betegnet “provision“ skal bureauerne levere rabatten videre til annoncørerne, men bliver de betegnet ydelser som sikkerhed for betaling og informationsgodtgørelse kan bureauet beholde pengene.
– I princippet findes der et hav af aftaler og kunden må selvom, hvordan han vil aflønne os, siger Herman Harraldson, adm. dir. i OMD, det tidligere TMP. Han understreger, at OMD som udgangspunkt giver alt tilbage til kunden, som dermed kun betaler et fee for rådgivning.
De 15 procent handler ifølge Herman Harraldson mere om, at alle bureauer i hele verden opererer med den procentsats for internetannoncering. Da internettet samtidig er et internationalt medie giver det en vis sikkerhed at have et fælles udgangspunkt for bureauprovisionen.
Adm. dir. i CIA Interactive Tom Bang Hansen er enig. Hvis der ikke var den gennemgående sats på de 15 procent ville en kunde, der ønskede at booke en kampagne gå til det land, der har den laveste sats.
– Danmark sætter ikke selv grænserne, for hvor store bureauernes provisioner og godtgørelser skal være. Så vil man have provisionerne til at falde, skal man arbejde på det internationalt, siger han.
Det annoncenetværk, der har den største andel af det danske bannersalg på nettet, er Double Click. Her giver man 15 procent i rabat til alle mediabureauer, der er medlem af DRB. Double Clicks adm. dir. Christian Hjorth tror ikke, satsen er skabt, for at undgå at annoncører booker kampagner i de lande, der har den laveste sats.
– Hvis der blev spekuleret i hvor kampagner blev booket, ville vi kunne lukke for det med det samme, siger Christian Hjorth, der understreger, at internetannoncemarkedet ikke har en formel aftale, men har overtaget et aftalesystem.
– Vi kører videre på et system som har eksisteret på dagblade og print og stadig eksisterer på tv. Det har altid været 15 procent. Vi betragter bureauerne som dem, der skal modne markedet. Hvis en kunde vælger at bruge et bureau, vil vi også gerne honorere det, siger han.
At samtlige annoncenetværk har valgt at give den samme provision og godtgørelse i forhold til mediabureauet er ikke ensbetydende med, at det er ulovligt.
– Men det ville det være, hvis det var sådan, at annonceudbyderne og bureauerne havde snakket sammen og fastlagt en fælles standard, siger Christophe Frosell, fuldmægtig i Konkurrencestyrelsen. Lige som Christian Hjorth giver han ikke meget for, at det skulle være et internationale niveau, der er argumentet for at mange bureauer alligevel ender på samme sats.
– Det vil man opdage, hvis man kigger på niveauet i vores andre nordiske lande, siger han.