De nye elektroniske kommunikationsmuligheder har haft meget stor betydning for den grønlandske reklame- og kommunikationsbranche.
– Der er sket en voldsom udvikling i branchen gennem de seneste halvandet år. Og det er ikke mindst på grund af de nye teknologiske muligheder. For eksempel kan vi nu – i kraft af ISDN-forbindelser – gøre grafiske produktioner helt færdige her i Grønland, så det kun er trykningen af store opgaver, der skal foregå i Danmark, fortæller bureauleder Ulla Arlbjørn, reklamebureauet Nissik, som er en del af AG Grønlandsposten – den ene af Grønlands to landsdækkende aviser.
Der er cirka en håndfuld reklamebureauer i Grønland. Og de har næsten alle grafisk design og produktion som udgangspunkt, ligesom flere af dem er udsprunget af eller “gift med“ forlag eller trykkerier. Desuden er der et par produktionsselskaber, som laver både TV-spots, TV-skiltereklamer og andre former for TV- og videoproduktioner. Egentlige full-service bureauer er der ingen af.
Det er måske årsagen til, at mange grønlandske virksomheder vælger at samarbejde med de lokale bureauer på hjemmemarkedet, mens man på andre markeder bruger udenlandske – ikke mindst danske – bureauer.
– Jeg tror dog også, at mange opgaver sendes ud af landet, fordi virksomhederne ikke er klar over, at de faktisk kan løses i Grønland. Udviklingen er gået så hurtigt, at kunderne ikke har nået at blive opmærksomme på de nye muligheder, og derfor rent rutinemæssigt holder fast ved deres sædvanlige samarbejdspartner, vurderer Ulla Arlbjørn.
Hun erkender dog, at de grønlandske bureauer har en svag side: Strategiudvikling og rådgivning.
– Det er primært et uddannelseproblem, men jeg oplever en meget stor åbenhed og interesse for at få løst problemet blandt bureauerne, siger hun.
Marketingchef Per Bringsjord, KNR, som er det grønlandske modstykke til DR, vurderer imidlertid, at der i Grønland ikke er samme behov for at få kommunikationen koordineret af et reklamebureau.
– De fleste store virksomheder har – i øvrigt ligesom HJemmestyret – egne informationsafdelinger, som gør hele produktionen af materiale klar. Derfor er der ikke samme behov som i Danmark for samkøring mellem de forskellige dele, mener han.

PLANER OM NYT GRøNLANDSK BUREAU
Blandt de danske bureauer, som tæller flere grønlandske virksomheder blandt sine kunder, er CreaVision. Kreativ direktør og medejer Finn Jørn Jakobsen fortæller, at bureauet faktisk har fremskredne planer om at etablere sig i Grønland. Og inden for en tidshorisont på tre-fem år udvikle det nye grønlandske bureau til et egentligt full-service bureau.
– På grund af Grønlands erhvervsstruktur, et begrænset underleverandørnet og et relativt højt prisniveau bliver mange af vore kunders kampagner ikke bare udviklet, men også produceret i Danmark. Og det håber vi at kunne være med til at ændre i de kommende år. For det er selvfølgelig et mål at inddrage så mange grønlandske leverandører som muligt. I forvejen arbejder vi for eksempel sammen med lokale produktionsselskaber – Inuk Media i Nuuk og Sisimut TV.
– Desuden er hele erhvervsstrukturen inde i en dynamisk udvikling, og en række af de største grønlandske virksomheder – hvoraf nogle arbejder internationalt – har derfor et stigende behov for professionel, strategisk markedsføring med et højt kreativt niveau. Og med afsæt i strategisk kommunikationsrådgivning. Derfor ser vi et behov for at etablere et grønlandsk reklamebureau i Grønland. Baseret på grønlandske medarbejdere, siger han. Og understreger, at CreaVision ikke ønsker at konkurrere med de eksisterende grønlandske reklame- og kommunikationsvirksomheder – men derimod med de udenlandske bureauer, som de store grønlandske virksomheder i dag er tvunget til at benytte.
CreaVision udvikler såvel grønlandske som internationale kampagner for sine kunder. Blandt dem er KNI Koncernen, som består af to dagligvarekæder. KNI var bureauets første grønlandske kunde og er idag en af de største CreaVision-kunder.
– På mange måder ligner det grønlandske samfund det danske. På områder som teknologi, uddannelsesniveau, behov og købsadfærd er forskellene ikke så store. Men på lige så mange områder er der enorm forskelle. Den grønlandske kultur er anderledes, ligesom geografi, natur og klima samt distributions- og trafikforhold er markant anderledes. For slet ikke at tale om mediabilledet.

UNDGå KULTURELLE FODFEJL
– Og alt det kan man ikke bare læse eller “høre“ sig til. Det troede vi måske i starten, og derfor må jeg indrømme, at vi lavede en del kommunikationsfejl i starten af vores samarbejde med KNI. Vi var simpelthen ikke forberedte på, hvor forskellige for eksempel kultur, indstilling og humor er. I princippet er det samme problemstilling, som vi dagligt ser demonstreret i reklameblokkene i Danmark – når eksempelvis tyske eller amerikanske spots er versioneret til dansk, siger Finn Jørn Jakobsen.
– Det stadie er for længst overstået. Men selvfølgelig bliver det endnu bedre, når der bliver uddannet grønlandske konsulenter, projektledere, AD’ere og tekstforfattere, sonm arbejder i et grønlandsk præget bureau i Grønland. For talenterne er der. De skal blot findes og uddannes – både i Grønland og Danmark, tilføjer Finn Jørn Jakobsen.
Også det grønlandske mediebillede er væsentligt anderledes end det danske. De to landsdækkende aviser, AG Grønlandsposten samt Sermitsiak, er ikke egentlige dagblade. AG Grønlandsposten udkommer to gange ugentligt, Sermitsiak een.
– Derfor dækker de to aviser kun en lille del af målgruppen. Der er ganske vist tale om en vigtig del – politikere, erhvervsliv og beslutningstagere generelt – men det er en lille del, siger Finn Jørn Jakobsen.

SKILTE På TV
Desuden findes der en række distriksblade, som husstandsomdeles, mens der ikke udkommer grønlandsk sprogede ugeblade.
De elektroniske medier – radio og TV – spiller derfor en større rolle i det grønlandske mediabillede end i det danske.
KNR, som er det grønlandske modstykke til DR, har imidlertid monopol, hvad TV-mediet angår.
– På den kommercielle side kan vi tilbyde skiltereklamer ved siden af de levende TV-spots, og siden vi indførte skilrereklamerne i 1995, er de blevet en pæn succes, fastslår marketingchef Per Bringsjord, som oplyser, at kunderne kan vælge mellem faste og bevægelige skilte.
Skiltereklamerne sendes i to perioder: I den almindelige sendetid og så sidst på aftenen, når de almindelige udsendelser er slut. De kører så i stedet for prøvebilledet frem til næste morgen.
– Vi arbejder desuden på at udvikle nye koncepter for reklamer på tekst-TV, i forskellige kombinationer med skiltereklamerne, trykte medier og Internet, siger Per Bringsjord. Han fortæller, at KNR i 1995 havde reklameindtægter på TV på 5,5 millioner kroner, mens radiosiden leverede cirka to millioner kroner i reklameindtægter.

PRISER På TV-SPOTS NED
TV-reklame skiltene produceres enten af KNR selv eller ude i byen hos et af produktionsselskaberne.
– Men vi er også ved at få gang i de levende reklamer, hvor udviklingen hidtil har været hæmmet af for høje priser. Dem planlægger vi at sætte ned, pointerer Per Bringsjord.
Ud over den landsdækkende KNR-flade findes der en række lokale TV-stationer, ligesom der også er flere lokalradioer. Blandt andre radio Uptown i Nuuk. Yderligere har KNR to regionalradiostationer.
– Når det gælder TV-spots er der imidlertid en væsentlig forskel på Danmark og Grønland. Hernede kan vi vise de samme TV-spots om og om igen. Og efter en pause kan de genbruges til endnu en kampagne. Den går ikke i Grønland. Her er udbudet af TV-reklamer mindre, så man når væsentligt hurtigere kvalmegrænsen. Yderligere er Grønland så lille et marked, at TV-reklamerne ikke må koste alt for meget at producere – og det begrænser naturligvis mulighederne, fortæller Finn Jørn Jakobsen.
Næsten al kommerciel produktion til de elektroniske medier foregår i Grønland. Men når det gælder større trykopgaver foregår produktionen som regel i Danmark, fordi priserne på større oplag, fire-farver etc. ikke er konkurrencedygtige i Grønland.

SAMARBEJDE MED DANSKE BUREAUER
Ulla Arlbjørn fortæller, at de grønlandske reklamebureauer i vid udstrækning samarbejder med danske i forbindelse med større opgaver.
– Vi kan ikke dække hele spektret selv. Derfor samarbejder vi gerne med danske reklamebureauer og trækker på deres specielle kompetencer i forbindelse med større opgaver. I den sammenhæng kan vi selv stå for hele forarbejdet, lay-out m.m. Mens selve færdiggørelsen så sker med hjælp fra Danmark. Også i forhold til mulighederne for samarbejde med danske bureauer har det været afgørende, at vi har fået bedre muligheder for kommunikation ud mod verden, understreger hun.