Ann-Lee Teilmann tiltræder den 1. januar 2008 som administrende direktør hos Advertising.com, og afløser dermed Michael Chabert. Hun har været ansat hos Advertising.com i seks år, og har de seneste to år været salgschef. Ann-Lee har arbejdet med salg igennem de sidste 14 år hos bl.a. Den Blå Avis og aok.dk. Firmaet har i dag 14 ansatte.
Malene Brandt er ansat hos Brandhouse a/s i København som direktør for bureauets digitale enhed. Malene Brandt kommer fra en stilling i Berlingske koncernen, hvor hun bl.a. var direktør for B.T. Digital, og dermed hovedkraften bag udarbejdelse og implementering af B.T.s digitale strategi. Fra 2001 til 2004 var Malene Brandt business developer for TV 2 Interaktiv/TV2 Reklame og i sidste halvdel af halvfemserne multimediechef hos Bates Interactive. Malenes omfattende digitale erfaring fra større danske koncerner skal nu bruges til at styrke Brandhouses digitale område som et led i bureauets strategi om at kunne hjælpe kunder med forretnings- og brandudvikling samt salgsaktiviteter på tværs af mediaplatforme.
red.