Som det tidligere er beskrevet i Markedsføring, har der fra flere kanter været stor undren over TNS Gallups læsertal – især dagbladenes.
For på trods af nedskæringer, faldende annoncepriser og dalende oplag, så er læsertallene upåvirket – for flere dagblade endda stigende. Det viser Gallups nye læsertal fra 4. kvartal 2007 og 1. kvartal 2008.
Politiken har fået 12.000 flere læsere i forhold til året før, skønt deres oplag fra 2. halvår 2006 til 2. halvår 2007 er faldet med lidt over 11.000.
Berlingske Tidende har fået 22.000 flere læsere, skønt et oplagstab på knap 7000.
Samme udvikling er gældende for de to formiddagsaviser B.T. og Ekstra Bladet.
Hos gratisaviserne er der fremgang hos de nye, 24timer og Nyhedsavisen, mens de ”gamle”, Urban og MetroXpress, begge har mistet over 100.000 læsere på ét år.

Udvikling i dagbladenes læsertal i forhold til sidste år:
Politiken +12.000
Berlingske Tidende +22.000
Jyllands-Posten -12.000
Dagbladet Børsen +4.000
Information +7.000
Erhvervsbladet -54.000
Kristeligt Dagblad -4.000
Ekstra Bladet +15.000
B.T. +19.000
24timer +134.000
Nyhedsavisen +551.000
Urban -122.000
MetroXpress -101.000
ac