27. april træder de nye regler for fravalg af reklamer og gratis aviser. Så i disse tage dumper der besked om tilmelding til de to nye ordninger ind i postkassen hos de godt 600.000 husstande, der er medlem af indeværende ordning.
Forbrugerrådet, der igennem flere år har kæmpet for en stramning af den indeværende ordning, er tydeligt tilfreds. Et stort fremskridt, kalder rådet de nye regler
– De nye regler giver forbrugerne mulighed for selv at vælge, hvad de modtager i deres brevsprække hver dag. Det vil sige, om de vil sige nej tak til alle former for uadresserede henvendelser, eller om de gerne vil slippe for reklamer, men stadig modtage distriktsaviser, lokaltelefonbøger og aftenskolekataloger, siger Mette Boye, afdelingschef i Forbrugerrådet.
I første omgang er det kun dem, der allerede har et ”Nej tak til reklamer”– skilt på døren, der kan vælge, hvilken af de to ordninger, de ønsker at tilmelde sig.
De modtager brev fra Post Danmark med information om de nye ordninger samt et frankeret svarkort, som skal udfyldes og returneres, hvis man vil tilmeldes en af de nye ordninger.
De nye klistermærker tilsendes medio april.
sd