De aviser, der i februar bragte Kurt Vestergaards berømte tegning af Muhammed med en bombe i turbanen, har modtaget en skrivelse fra en saudi arabisk advokat. Han kræver et dementi og en undskyldning fra chefredaktørerne inden udgangen af september. Advokaten Faisal A. Z. Yamani mener, at aviserne dermed vil bilægge den strid og efterfølgende boykot af danske varer, der stadig eksisterer i nogle mellemøstlige markeder. Danske Dagblades Forening (DDF) er usikker på, hvor mange chefredaktører, der har modtaget skrivelsen fra den saudi arabiske advokat. Også hvilke konsekvenser, der eventuelt vil være, hvis aviserne nægter at bringe noget som helst. I øvrigt anser Ebbe Dal fra DDF kravet for at være ”klart uacceptabelt.”
Børsen side 15.