For at gøre det mere enkelt for webudgivere at få del i det hastigt voksende marked for markedsføring via mobiler har virksomheden Zanox udviklet en række affiliate marketing-løsninger, som webudgivere kan bruge, når de lægger bannerannoncer på hjemmesider, portaler og nyhedsbreve.
Med værktøjet ”mobile device regocnition” formateres bannerannoncerne automatisk, så de fungerer, uanset om de vises på en computerskærm eller på mobilen.
Den nye teknologi blev fremvist på i denne uge på OMD, som er Tysklands største messe for online-markedsføring.
”Mobile device regocnition” er bare et blandt flere nye værktøjer, som skal lette arbejdet for Zanox’ affiliate marketing-webudgivere.
Andre elementer er forbedrede statistikmuligheder, en udvidet web services-platform og en optimeret landing-tjeneste (landing page service).
Sidstnævnte giver webudgivere, som er specialiserede i SEM (Search Engine Marketing), mulighed for hurtigt at få et detaljeret overblik over deres udgifter og indtægter fra SEM-kampagner.
Med værktøjet får brugeren kontrol over, hvilke købte søgeord, der giver indtægter fra hvilke sider, samt hvilke søgeord der bør byttes ud. Værktøjet er gratis for dem, som har en Google AdWords-konto.
Zanox har specialiseret sig i præstationsbaseret online markedsføring og har ud over hovedkontoret i Berlin egne afdelinger i Skandinavien, USA, Storbritannien, Holland, Italien, Spanien, Frankrig, Polen og Kina.