Radiostationen ANR i Aalborg lancerer i slutningen af februar “RadioNyhederne“ – en ny radioavis, som skal bryde Danmarks Radio’s monopol på nyhedsområdet. Den nye radioavis vil blive produceret i København af en journalistgruppe på 5-10 journalister, som hver time vil levere aktuelle nyheder, som udover nyheder baseret på Ritzau, også vil være egne historier. En sådan satsning vurderes at koste små fire millioner om året i drift.
Radiostationen ANR består af fire radiostationer, der dækker hele Nordjylland og er ejet af den fond, som også ejer Aalborg Stiftstidende. Stationen har 51 procent i share of listening, hvilket hører til landets højeste. I første omgang satser ANR på Jylland og gruppen af lokalradioer i det område. Man har lavet aftaler med lokalradioer i Viborg, Randers, Vejle, Esbjerg og Århus.
– Det giver en udbredelse på over 80 procent og de sidste lyttere må vi så hente senere, siger radiodirektør hos ANR Carsten Worsøe, der også gerne så Voice med i gruppen af lokalradioer, som sender RadioNyhederne. ANR har lavet nyheder i Aalborg i 15 år. Her har man haft en nyhedsredaktion bestående af næsten 15 journalister.
– For aalborgensere har vi været primær nyhedskilde i lang tid. Så selv om det er en lille bemanding i København vil det være høj kvalitet, forsikrer Carsten Worsøe.

DAVID MOD GOLIAT
ANR er primært gået ind i nyhedsprojektet, fordi man ønsker at bryde Danmarks Radios monopol, men også for at sikre lokalradioerne. Hvis TV2 får den fjerde kanal vil det ifølge Carsten Worsøe være det samme som at lukke alle lokalradioer i Danmark.
– Så vil man kun have de amerikansk ejede radioer tilbage. Der er ingen af de andre, der har tilstrækkelig kapital til at hamle op med et kommercielt P4.
Han henviser til Norge, hvor man fik ødelagt lokalradiolandskabet, da man lavede den kommercielle P4.
Carsten Worsøe håber derfor, at det bliver DR, der får den fjerde kanal, som dermed ikke bliver kommerciel.
– Når kulturministeren udtaler til Ritzau, at RadioNyhederne på langt sigt truer græsrodsstationer og mindre kommercielle – så vender hun tingene på hovedet. I virkeligheden drejer det sig om at sikre, at der eksisterer gode, journalistisk funderede, lokalradioer på danske hænder. Og jeg gad nok se den radikale kulturminister, der bliver kendt for at sende de danske lokalradioer på amerikanske hænder, siger Carsten Worsøe.
Sendestyrken mellem de to kanaler er som David og Goliat. Mens ANR sender med 160 watt, er DR’s sendestyrke mellem 60.000 og 100.000 watt. DR’s nyhedsudsendelse er dermed så stærk, at den næsten kan tages med en clockradio i betonkælder.
– Derfor kan man stadigvæk godt snakke om et monopolbrud. Forskellen på os og DR er, at vi sørger for at nyhederne er forankret i den lokale udsendelse.
ANR’s nyhedsudsendelse er født til at skulle fungere på internettet. Derfor vil man i fremtiden lave aftaler med portaler og andre dot-com-virksomheder om at kunne levere nyhedsudsendelsen via et link. Carsten Worsøe mener ikke, at der ligger yderligere annoncepenge i projektet. I første omgang handler det om at styrke radioen med nyhedsudsendelserne. Han udelukker dog ikke, at initiativet på sigt vil give flere penge.

ET POLITISK SPIL
At monopolbruddet på nyhederne kommer fra det nordlige Jylland er ifølge medieforsker Preben Sepstrup ikke helt tilfældigt.
– I forvejen har ANR i deres sendeområde over 50 procent af lytterne og dermed et monopol i forhold til DR. Hvis de styrker den programflade med landsdækkende nyhedsudsendelser bliver de mere attraktive både som medie og som annoncemedie, siger han.
Uanset forskellen i sendestyrke kan ANR’s nyhedssatsning blive interessant, men Preben Sepstrup tvivler meget på, at det kan rokke i forholdet mellem markedsandele.
– Hvis de får Voice-stationerne med har de tæt på 100 procent af danske lyttere. Det styrker dem i konkurrencen, men giver dem ikke umiddelbart større markedsandel.
Han mener, at man også skal se nyhedsudspillet som en investering i det politiske spil. ANR viser, at politikerne kan få monopolbrud udenom den fjerde landsdækkende kanal.
– For hvis der kommer en fjerde landsdækkende kanal med reklamer, så bliver det ikke sjovt at være lokalradio. Erfaringerne fra de andre nordiske lande viser, at hvis den fjerde kanal bliver kommerciel, som man eks. gjorde i Norge, så kvæler den meget hurtigt de lokale radioer. I Sverige valgte man en model, hvor den fjerde kanal gik til den nationale station og på den måde bevarede man lokalstrukturen, siger han.

VELKOMMEN
Hos Danmarks Radio byder man de nye konkurrenter hjerteligt velkommen og glæder sig til at vise, at Danmarks største nyhedsmedie er i fin form til konkurrencen. De seneste lyttertal fra 4. kvartal 1999 viser, at lige knap 50 % af hele den danske befolkning over 12 år foretrækker at lytte til DR’s Radioavisen kl. 7, 8 eller 9 om morgenen for at holde sig ajour med nyhederne. Radioavisen, der har 76 år på bagen, hed oprindeligt Pressens Radioavis men har i de sidste 36 år heddet Radioavisen. De seneste lyttertal viser, at 1.264.000 danskere lytter til Radioavisen kl. 7.00, og 1.093.000 til Radioavisens store nyhedsudsendelse kl. 12.00.
Nyhedsdirektør på Danmarks Radio, Lisbeth Knudsen, mener dog det er noget sludder at sige, at DR i dag har monopol på radionyheder og end ikke på landsdækkende radionyheder. Hun mener, at de store kommercielle lokalradioer har masser af radionyheder hver time og ikke bare regionale og lokale nyheder, men også landsdækkende nyheder leveret af Ritzau både i lyd og tekst. Derfor ser hun ikke, ANR’s nyhedsudspil som et monopolbrud, men som en øget konkurrence.
– Men vi er meget opmærksomme på konkurrencen i Jylland, ikke mindst om de unge lyttere. Den udfordring har vi tænkt os at bruge til nytænkning og til at udvikle nye muligheder, der kan blive til gavn for lytterne. Jeg tror, man skal være opmærksom på, at de unge ikke stiller færre krav til nyhedernes troværdighed og indhold end de ældre lyttere. Som public service virksomhed er det vigtigt for os, at vi får de unge i tale og giver dem en mulighed for at stifte bekendtskab med også vores tilbud om baggrund og viden til at deltage aktivt i demokratiet og samfundsdebatten, siger hun.
Der er kommet en lang række offentlige udmeldinger, der ifølge Lisbeth Knudsen indikerer, at vi skal regne med at få endnu stærkere konkurrence, end vi har i dag på nyhedsområdet – bl.a. fordi nogle af de store dagbladskoncerner – som også ejer Ritzau – vil gå aktivt ind i nyhedskonkurrencen på de elektroniske mediers område og satse på at blive ejere af en ekstra landsdækkende, kommerciel radiokanal. Under alle omstændigheder kommer konkurrencen til at komme lytterne til gode.