Realkreditkæmpen Nykredit lancerede mandag kundefordelsprogrammet Boligbank, som led i en 100 mio. kr. dyr offensiv, der skal tage kunder fra de andre spillere på markedet.
Det skriver dagbladet Børsen.
Selv om Nykredits offensiv tager sigte mod at tage kunder fra de andre storbanker i Danmark, kan det ende med at ramme landets 60 små og mellemstore banker, der samarbejder med Totalkredit, vurderer bankforsker.
Nykredit selv meddeler, at man primært tror den nye offensiv vil stjæle kunder fra Danske Bank, Nordea og Jyske Bank.
Nykredit vil nemlig kun markedsføre programmet Boligbank aktivt overfor de hundrede tusinder af eksisterende kunder i Nykredit, og ikke i Totalkredit. Dertil kommer, at kampen om kunderne primært vil stå i de større byer, hvor Totalkredit-bankerne ikke er stærkt repræsenteret.
Børsen/ritzau/FINANS