En ny kampagne fra Børns Vilkår og TDC skal – med udgangspunkt i kunstens verden – få forældre til at tage deres børn med på råd inden de deler billeder af deres børn på sociale medier 

Bureauet bag kampagnen, ”Kunsten at dele”, er det nystartede Worth Your While, som til lejligheden har samarbejdet med kunstneren Jacob Steen om at fremstille en serie af glasmasker.

Maskerne en vigtig del af kampagnens signaler: De er skabt for at børnene kan ”gemme sig” bag dem, hvis forældrene skulle have svært ved at huske at spørge om lov til at dele billeder. 

Kunst må nemlig ikke deles uden, at man spørger kunstneren om lov – og således bliver børnene beskyttet af ophavsretsloven, hvis de har maskerne på.

Et reelt problem

Og ifølge en ny undersøgelse så er det faktisk et problem for mange børn, at deres forældre deler fotos af dem til højre og venstre.

Undersøgelsen er gennemført blandt 1.090 respondenter på BørneTelefonens hjemmeside, og her svarer 8 ud af 10 ja til, at deres forældre lægger billeder op af dem uden at spørge om lov. 

En tredjedel af disse siger, at de bliver irriterede og/eller flove over delingen, og 28 procent svarer, at de ikke føler sig respekteret. 

Kun fire procent svarer, at de er ligeglade med billeddelingen.

Svært for børn at sige fra

Hos Worth Your While fortæller ECD & Co-founder, Lukas Lund, at briefen var meget åben og simpel: ”Hjælp med at beskytte børn på nettet”.

– Som far til to børn, som hverken min kone eller jeg har delt på nettet, så håber jeg virkelig at kampagnen får forældre til at tænke over deres billede deling af børn, og tager en snak med dem om hvad der er ok, siger han og tilføjer:

– De voksne kan sige fra, men det har børn svært ved.

Og som kunstneren Jacob Steen selv siger, så er glasmasker et godt symbol: ”Det er det materiale, der afspejler børn mest. Det er smukt, ærligt, og skal passes på.”

Maskerne kan hentes på Børns Vilkårs kampagneside, og bruges til at gemme sig bag, hvis de voksne ikke vil lytte. 

Kampagnen rulles ud på tværs af Facebook og Instagram, og den er allerede i fuld gang med at skabe debat og engagement.

Se kampagnefilmen her – Christian Ameen har instrueret. Credits under filmen.

Credits

  • Agency: Worth Your While
  • Creatives: Lukas Lund, Thomas Ilum, Carl Angelo
  • Client Service: Brian Schøler
  • Account manager: Celina Ranum Aagaard
  • Instruktør: Christian Ameen
  • Jonas Torp, steadycam.
  • Kunstner: Jakob Steen
  • Focus puller: Christian Helskov
  • Lysmester: Jacob Hoffmann
  • Drone operatør: Rune Mygind
  • Drone kamera operatør: Esben Mygind
  • Post: Welcome Post
  • Lyddesign: CPHsound Design
  • Musik: Viktor Dahl
  • Fotograf: Thomas Sønderup