A-kasser er ikke mere firkantede og velafgrænsede kasser. 1. september sidste år blev området endeligt liberaliseret, og for Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE) er det lig med, at der nu er tale om et marked, som er at sammenligne med at sælge et forsikrings-produkt, hvor der kan konkurreres om medlemmer på pris og service.
Den erkendelse indebærer markedsføring, og ASE har draget konsekvensen. I de seneste uger har man kunnet opleve to forskellige tv-spot, der fortæller, at man kan vælge ASE, hvis “man er træt af for firkantede A-kasser”. Tv er det bærende element i markedsføringen, men der har også været print. Og der er ikke tale om en enkeltstående aktivitet. Der kommer mere.
– Vi har skruet pænt meget op for blusset, og jeg er overbevist om, at andre A-kasser også vil komme på banen, siger kommunikationschef Ulrik Grimstrup, ASE.

Andre er skeptiske

Og noget kan tyde på, at han har ret. Markedsføring har ringet til en række A-kasser for at høre, om de vil svare igen, og godt nok smågriner man mange steder lidt af ASE og er temmelig skeptiske. Men samtidig er der heller ingen tvivl – man holder øje med, om der sker en udvikling. Mange af er klar til at reagere, hvis det viser sig nødvendigt. Enkelte er allerede på vej med kampagner, mens andre har ansat marketing-folk er er gået i gang med et strategi-arbejde. Det er ikke spor anderledes end andre liberaliseringer. En del forsøger at holde igen. Er det virkelig nødvendigt at bruge penge på markedsføring?
Man kan jo satse på, at de få, der forsøger sig, gør det uden succes. Desuden er der jo også LO-forbundenes traditionelle musketer-ed. Probl emet er, at konkurrence næsten avler markedsføring, og med ASEs initiativ er der ved at gå hul på bylden. Af kendte tal er der foreløbig kun tale om få tusinde, som er forsvundet, og her er det de Kristeliges A-kasse, det er gået mest ud over med en nedgang på ca. 5000. Det er ikke store tal i forhold til de flere millioner medlemmer. Men der er formodentlig heller ikke mange danskere, der er klar over valgfriheden, og spørgsmålet er, hvad der sker, når de først bliver det
OMDs nordiske chef Hermann Haraldsson føler sig sikker på, at liberaliseringen blandt reglerne for medlemskab af A-kasserne kan udvikle sig til at blive et nyt reklameområde. Han sammenligner det med hele den finansielle sektor med bl.a. bank og forsikring.
– Medlemskab af en A-kasse er et produkt med en ekstrem lavinteresse, som man først involverer sig i, når problemet opstå Og ligesom med f.eks. en bank er der også tale om et valg der bygger på følelser og tillid, siger Hermann Haraldsson, der forudser, at de andre A-kasser vil markedsf øre sig, hvis f.eks. ASE begynder at tage markedsandele.
– De første som går i gang vil have en fordel og så vil de andre komme med. Så måske åbnes der nu for et marked som ikke har været der før. Bare se på andre områder som er blevet liberaliseret. Der er blevet postet millioner af kroner i el-markedsføring efter vi fik en liberalisering af det marked, så hvorfor skulle der ikke også blive brugt millioner på markedsføring af A-kasser. Der er jo også en vis lemmingeffekt i det. Hvis man er bange for, at de andre skal stjæle andele, vil man reagere hurtigt, siger han.
Det er desuden et stort marked, der er i støbeskeen. Danskerne indbetaler 3-3,5 milliarder kroner i administrations-gebyr til A-kasserne. Der skal ikke afsættes ret mange procent af dette beløb, før der er tale om et betydeligt annoncemarked.
Arbejdsdirektoratet er tilsynsmyndighed for A-kasserne, men her har man ingen klare ideer om, hvad liberaliseringen kan medføre – som f.eks., at der vil komme flere fusioner mellem A-kasserne.
– Efter lib eraliseringen er der nogen a-kasser, der optager selvstændige, nogen der er blevet tværfaglige og så er der de fagligt afgrænsede, og her kan man måske godt komme til at se nogle fusioner i fremtiden, siger fuldmægtig Alhed Warberg fra Arbejdsdirektoratet og peger på, at kravet om mindst 10.000 medlemmer, der træder i kraft i 2007, nok vil kunne skabe nogle fusioner mellem de små A-kasser.

Ringe liberalisering

Reelt er der ikke tale om en kæmpestor liberalisering. Det eneste reelt nye var, at selvstændige og lønmodtagere nu kan optræde i samme A-kasse. Samtidig præciserer loven dog, at lønmodtagere kan optages tværfagligt. Muligheden for at optage medlemmer tværfagligt eksisterede også før loven, men meget få har hidtil benyttet muligheden. Det er først og fremmest Den Kristelige A-kasse, der har profileret sig som en tværfaglig A-kasse.
– Hvis det ikke mere er nødvendigt at blive overflyttet i forbindelse med fag- eller job-skifte, så kan man risikere en tilsanding af hele systemet. Derfor er det en kæmpe markedsførings-opgave at sætte fokus på de forskelle, der ligger i pris og kvalitet, siger Ulrik Grimstrup.
Og når det gælder prisen, så er der virkelig noget at konkurrere om. Forskellen mellem den dyreste og billigste A-kasse er over 1900 kroner om året, og på et marked som f.eks. forsikring er der mange kunder, der har skiftet selskab for mindre.
Hertil kommer, at de basale ydelser i form af arbejdsløsheds-understøttelse og efterløn – de betaler staten og de “forsikrings-præmien” koster derfor det samme i alle A-kasser.
ASEs initiativ kommer oven på, at andre A-kasser har besluttet at optage selvstændige. I sig selv endnu en indikation på, at det rumler i markedet. ASE har knap 150.000 medlemmer og har op til kampagnestarten optaget 2500 lønmodtagere som medlemmer. Ulrik Grimstrup vil ikke ud med detaljer om, hvordan det er gået efter igangsættelsen af kampagnen. Han understreger, at kampagnen primært har haft det sigte at gøre opmærksom på valgfriheden, men tilføjer, at det er gået over al forventn ing med tilmeldinger.
– Vi optager nu dagligt 5 gange så mange medlemmer som normalt og 3 ud af 4 af vores nye medlemmer er lønmodtagere, siger Ulrik Grimstrup.