– Hos både Politiken og Jyllands-Posten er man glade, men der er ingen som har givet udtryk for, hvordan det nye samarbejde konkret kan give flere penge kassen, siger Niels Egerup, print director OMD.
Han tror derfor ikke, at det sprængte annoncesamarbejde omkring Metropol med Berlingske-koncernen i centrum, er det store økonomiske tab for Berlingske.
– Man mister ikke på bundlinien, men man mister to allierede eller venner som mest har betydet noget når det har handlet om at dele information, siger Niels Egerup, der ikke mener, at man har kunnet kalde Metropol-samarbejdet en markedsleder på annonceområdet.
– Selvom man er irriteret over at to venner er gået over til “fjenden” giver det også noget frihed at stå alene, siger Niels Egerup, der tror den største taber bliver Århus Stiftstidende. Det spændende bliver dog at iagttage, hvordan Politiken og Jyllands-Posten vil bruge annoncesamarbejdet.
– Medmindre man skaber fælles aktie-selskaber for at udnytte den øgede markedsviden fuldt ud vil det formodentlig højst give en intern gejst fordi man har kunne gøre fjenderne til venner. På den måde har man skabt en politisk modpol til Det Berlingske Officin. Det er en modpol, som først vil være rigtig interessant, hvis den nye mediefusion også kan opnå en markant indflydelse på salget af TV 2, siger han.
jür