Et nyt bureau-netværk har set dagens lys i Odense og har hentet inspiration i Metroen til både navn (Metro’n) og lanceringen, der foregik som en event omkring påståede planer om at bygge en metro i Odense.
Metro’n beskriver sig selv som kommunikationens og reklamens undergrund i Odense. Små og store kommunikationsvirksomheder, som er gået sammen i en fælles sag for at matche den nye virkelighed, som hverken Odense eller andre byer kan undsige sig: At de traditionelle reklamebureauer sælger sikkerhed, og at freelancemarkedet er uigennemskueligt. Der skal et alternativ til.
Metro’n vil det bedste af begge verdener. Sikkerhed for de gode løsninger og de høje ambitioner. Og samtidig sikkerhed for en fuldstændig gennemskuelig prisstruktur. Når man kører i Metro’n, betaler man kun for de stationer, man kører til. Intet andet.