Fra den 1. januar 2016 overtager Out of Home Media outdoor-salget til samtlige bybusser i Århus. Dermed nærmer Out of Home Media sig en markedsandel på 20 pct. af outdoor-markedet i Danmark.
– Det en klar styrkelse af vores busnetværk. Nu kan vi tilbyde annoncørerne dækning på de store busformater i Danmarks næststørste by, siger Henrik Sørensen, adm. direktør i Out of Home Media.
Outdoor-bureauet har siden etableringen den 1. januar 2014 overtaget mere en 80 pct. af busreklamemarkedet i Danmark. Tidligere på året vandt Out of Home Media kontrakterne med Nobina, De Blå Omnibusser og Dito Bus.
Det har fra begyndelsen været en klar strategi for det relativt nye bureau at udvikle markedet for busreklame i Danmark.
– Busreklamemediet er det absolut mest effektive outdoor-medie, mener Henrik Sørensen.
– Det bevæger sig rundt i byerne, og annoncøren kan kommunikere budskaber på reklameflader op til 4,5 x 15 meter. Det er en unik mulighed, der skaber en ekstrem stor opmærksomhed, tilføjer han.
Outdoor er effektivt
Out of Home Mediea har gennemført en række analyser, der viser, at outdoor-mediet også sikrer annoncørerne trafik på nettet.
Det samme har Deep Blue divisionen under Carat, og den viser, at 60 pct. af forbrugerne har foretaget en konkret online-handling inden for én måned efter, at de var eksponeret for busreklamer. 26 pct. søgte efter yderligere informationer på nettet.
Det får Henrik Sørensen til at konkludere, at outdoor mediet ender med at være et af de mest effektive massekommunikerende medier, når flow-TV løbende mister seere – ikke mindst i de attraktive målgrupper – og print-annoncers relevans for annoncørerne ser ud til at blive reduceret.
En relativ ny analyse af 31 helfolierede bagsider i HT foretaget af ZenithOptimedia, viser mediets effektivitet.
– Vi lavede en CAWI-undersøgelse, hvor vi spurgte 500 personer i en specifik målgruppe, fortæller Mette Breith, Strategic & Research Director hos ZenithOptimedia.
– De 31 helfolierede bagsider i HT gav en ad recall på hele 21 pct., og 40 pct. kunne afkode afsenderen på busreklamen.
– Af de, der kunne huske kampagnen, kunne 45 pct. huske at have set den på helfolierede busbagsider. Kampagnen bestod ud over helfolierede bagsider også af print, radio og budskaber på sociale medier. De helfolierede bagsider var væsentlig mere effektive end de øvrige mediegrupper.
– Med en share of voice på kun 5 pct. af busserne, viser analysen, at mediet med helfolierede bagsider er utrolig effektivt, og trænger godt igennem mediestøjen til en målgruppe, der bevæger sig i trafikken, slutter Mette Breith.
Da Out of Home Media blev etableret, vandt bureauet Arrivas busser fra Clear Channel. Med den nye kunde, bybusserne i Aarhus, der er vundet fra JCDecaux, sidder Out of Home Media også på busmediet i Danmarks næststørste by.