Bates/Red Cell trak det længste strå i bureau-konkurrencen om, Jyllands-Postens reklamebudget. Bureauet var oppe mod det eksisterende bureau, Publicis, og Brandhouse, men kan altså nu kalde sig for avisens hovedbureau.
På sigt vil bureauskiftet føre til en ny linje i avisens markedsføring, men i første omgang vil det gælde lanceringen af Jyllands-Postens store magasin-satsning.
– Det projekt er det klart største for os til næste år, siger bladdirektør Torsten Bjerre Rasmussen.
Bates/Red Cell er ikke ukendt med medie-kunder. Bureauet arbejder for Billed-bladet og har desuden stået bag den store corporate-kampagne for Aller, der kører i øjeblikket. Endelig laver Bates også noget arbejde for Berlingskes Nyhedsmagasin. Ingen af delene har Torsten Bjerre Rasmussen dog vurderet som et problem for at placere sig hos Bates. fin