Harmonisering af lyd og visuelt udtryk er vigtig for B&O Play, og det fem år gamle brand får nu et helt nyt look, skabt af det det internationale brand- og designbureau Pearlfisher.
Bureauet etablerede sidste forår et tværfagligt design-team i København under ledelse af Jesper von Wieding og David Ramskov, og opgaven for B&O Play – den første for bureauet – lød bl.a. på at kommunikere brandets emotionelle genklang.
Udgangspunktet var B&O Plays mantra Make beautiful Music, og Pearlfishers strategi definerede netop designets rolle som ”at bidrage til forventningen om smuk musik”: Med andre ord skulle allerede indpakningen af fx et par høretelefoner give en musikalsk oplevelse.
Eller som Pearlfisher selv udtrykker det, så skulle designet ”vække sanserne” og hjælpe forbrugeren med at føle musikken, før der trykkes play.
Redaktionel tilgang
Konceptet er inspireret af æstetikken i high-end magasinverdenen og afspejler en af B&O Plays mest værdifulde brand-værdier: Den visuelt flotte livsstilsblog: ‘The Journal’, der lever såvel online som i form af et trykt magasin.
Jesper von Wieding, Strategic Creative Director for Pearlfisher i København, udtrykker det på denne måde:
– Vores fortællende tilgang til emballagedesign giver brandet plads til at afspejle nutidskulturen på en måde, der stemmer overens med målgruppens livsstil: En udtryksfuld generation, der lever for oplevelser, der appellerer til den nysgerrige sjæl.
Ungdommelig frygtløshed
En spændende mulighed ligger der fx i, at designet er tænkt som dynamisk:
– Ved for eksempel periodisk at ændre emballagens ”emne” på en måde, der kendes fra magasiner, kan vi udtrykke både musikkens transformative rejse og millenium-generationens nomadiske livsstil, siger Jesper von Wieding.
Og hos B&O Play er man rigtig godt tilfredse med resultatet, siger Matthias F. Ørum-Hansen, der er Head of Concept & Design.
– Pearlfishers strategiske og designmæssige løsning har åbnet op for et helt nyt udtryk for vores produkter. Ved at bringe B&O Plays ungdommelige frygtløshed og nutidige flair i forgrunden, tager den nye emballage os med på næste fase af vores rejse mod at blive det førende livsstilsbrand inden for lyd.
Se mere her.
Credits (Pearlfisher)
Founding Creative Partner and Chief Executive Officer: Jonathan Ford
Strategic Creative Director: Jesper von Wieding
Managing Director: David Ramskov
Brand Strategist: Kristoffer Fink Parup
Design Director: Jon Vallance
Senior Designer: Lucy Roberts
Designer: Louise Hvenegaard