Copenhagen Exclusive satser på at give hovedstadens mange nye købestærke turister et mere nuanceret indblik i Danmarks metropol – København.
– Vi ønsker ikke at sælge København som et minieventyrland med den lille havfrue, Livgarden og Tivoli som de ypperste attraktioner. København er en spændende metropol, der er rig på kultur, ypperlig madkunst, internationalt anerkendt design m.v. Vi ønsker at imødekomme de moderne turisters krav til indlevelse og oplevelse i et København, som består af mange forskelligartede bydele, indtryk og tilbud, siger magasinets chefredaktør Morten Meisner-Jensen.
Copenhagen Exclusive, der distribueres gennem hovedstadens mest eksklusive hoteller, udkommer fire gange årligt og bakkes op af Wonderful Copgenhagen, der har været behjælpelige med magasinets tilblivelse. Første nummer udkom d. 3. juni i et oplag på 30.000 eksemplarer. pia