Umiddelbart lå det nye fodboldblad, Forza, til først at udkomme til maj. Men allerede i morgen rammer bladet landets kiosker, supermarkeder og tankstationer. Prisen bliver 29,50 kr..
– Det er et blad, der er drevet af fascinationen ved fodbold. Vi tror, at der er en bane at spille på for Forza. SAS-Ligaens succes og landsholdets stabile resultater har overbevist os om, at vi skal slå til nu, siger Forza´s administrerende direktør, Christian Samsø.
Han står i spidsen for den gruppe af private investorer, der poster penge i projektet. Selskabets formand er Kristian Lund, tidligere chefredaktør for dagbladet BT. Forza´s chefredaktør bliver Anders Bay, der har en fortid som næstkommanderende på BT’s Sport samt fodbold-kommentator på TvDanmark.
– Vi skal lave et moderne fodbold-blad. Vi vil mandsopdække SAS-Ligaen, men også levere oplevelser fra de internationale ligaer. Vi vil have et glimt i øjet og masser af selvironi. Fodbolden er verdens bedste legetøj, og den kan hele livet få ”drengen frem i os alle, siger Anders Bay. fin