Det er tidligere chefredaktør på Tipsbladet Niels Frydenlund, der står bag udgivelsen, som efter planen skal udkomme 11 gange om året. Det skriver business.dk.
Det er redaktionens ambition at satse på historier, der går uden om nyhedsstrømmen, og i stedet vil den lægge vægt på reportager og historier, hvor læseren kommer tæt på mennesker og miljøer i fodboldens verden. Magasinet kommer lidt usædvanligt i såkaldt ”praktisk lommeformat” på 132 sider.
Niels Frydenlund, der har forladt Tipsbladet efter 13 år, glæder sig til projektet.
– Når man som jeg er uhelbredeligt angrebet af den bacille, der hedder fodbold, så er det en drøm at få lov at lave et blad om alt det, fodbold også handler om: Kærlighed, engagement, indlevelse. Og de store følelser: Jubel, sorg, fortvivlelse og håb, siger Niels Frydenlund til business.dk.
Det er stifteren af bookmaking-firmaet Bet24, Holger Kristiansen, der er projektets økonomiske bagmand. Han har tidligere stået bag fodboldsitet bold.dk og bag introduktionen af Oddset hos Danske Spil.
Det første nummer af magasinet indeholder bl.a. et interview med Barcelona-stjernen Lionel Messi og et portrætinterview med sportsdirektør i FC Midtjylland Jens Ørgaard.
sit